Biopati og Naturopati. Som biopat arbejder jeg med et holistisk syn på sundhed og sygdom. Dvs. at jeg ser på hele kroppen, og hele dit liv, for at kunne behandle dig bedst muligt. Jeg ser ikke kun på den nuværende tilstand/sygdom, men på helheden. Fx tidligere operationer/børnesygdomme, hvilke belastende faktorer du har pt., som fx natarbejde/stress.
Jeg vil ud fra alle disse faktorer, udarbejde en plan, der indeholder kostvejledning, vitamin- og mineralplan, motionsforslag og andre gavnlige råd.
Biopati & Naturopati er en kombination af ældgamle kinesiske metoder, amerikansk biologisk medicin, tysk immunterapi, akupunktur, irisanalyse og kropsbehandlinger som fx massage eller zoneterapi.
Det bedste fra nutiden og fortiden kombineret.
Phytoterapeutisk vejledning er for dig, der vil forbedre dit helbred. Vi gennemgår dit helbred fx via samtale og irisanalyse. Vi gennemgår din kost og optimerer hvor det er muligt.
Har du sygdomme eller lidelser, som fx allergi, stress, hovedpine, smerter og meget andet, kan disse lindres og måske helt elimineres ved hjælp at phytoterapi. Phytoterapi betyder brug af planter som terapi/medicin.
Brugen af lægeplanter til behandling af sygdomme og skader er uden tvivl en af verdens ældste terapiformer. Igennem alle tider og hos alle folkeslag fortæller overleveringerne, hvorledes kloge mænd og koner har benyttet sig af naturens forråd af blade, bark, frugter og rødder til fremstillingen af et naturligt ‘apotek’ bestående af plantebaserede ekstrakter, tinkturer, omslag, cremer og teer.
De kendte medicinske planter udsættes i stadigt stigende omfang for videnskabelige analyser og aldrig tidligere har opmærksomheden på de helbredende faktorer i naturen været så omfattende som i øjeblikket. Og ikke uden grund; der er nemlig tale om tusindvis af plantearter, der indeholder aktive virksomme stoffer med opbyggende og medicinske egenskaber.
I en tid, hvor befolkningen får øjnene op for de skadelige virkninger af kemi og hvor bivirkningerne af den syntetiske medicin træder tydeligere og tydeligere frem, er det derfor uden tvivl et klogt valg, at vende blikket mod den naturlige medicin.
Jeg er uddannet urteterapeut og har studeret Biopati og Naturopati i Århus.