Physio Go maskinerne kendes fra fysioterapien
Laserterapi
Laserterapi styrker kroppens helingsproces.
Biostimulerende laserterapi giver energi til cellerne ved at styrke produktionen af ATP og accelererer alle faser af kroppens naturlige helingsproces.
Laserterapi dæmper symptomerne ved inflammation og accelererer processen.
Laserterapi virker stærkt dæmpende på inflammationer, både i kroniske og akutte tilfælde.
Behandling med laser ved akutte skader reducerer ødemer og hævelser.
Laserterapi virker smertedæmpende, dels ved at reducere det problem, der har forårsaget smerten i første omgang, dels ved at stimulere kroppens produktion af endorfin og encephalin.
Magnetterapi
Magnetterapi behandlinger er smertefri og har ingen bivirkninger. Magnet behandling kan forbedre blodcirkulationen og kan kombineres med andre terapiformer og medicinsk behandling.
Magnetbehandling har været kendt gennem mange århundreder og har været brugt til at hele og lindre smerter.
Magnetterapi virker ved at forbedre blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Blodgennemstrømningshastigheden bliver forøget samtidig med, at alle celler får øget tilførsel af ilt og næring, mens affaldsstofferne føres væk. Magneterne skaber forudsætningerne for organismens evne til at vedligeholde og helbrede sig selv. Når kredsløbet er i orden, er kroppen i stand til at hele sig selv.
Menneskene skaber selv svage magnetiske felter. Disse skabes af cellernes kemiske reaktioner og ionstrømmene i nervesystemet. Kroppen består af celler og alle cellerne består af komponenter, der har en elektisk ladning. Ladningerne er i konstant bevægelse i cellerne og danner derved magnetiske kræfter. Dette er ved videnskabelig forskning bevist. Når man tilfører magnetisme, der bevæger de elektrisk ladede komponenter i cellerne, kan man forbedre cellernes livsbetingelser.
I sygdomsramte områder har mange partikler svækkede ladninger. Det bevirker, at cellernes stofskifte nedsættes. Tilførsel af ilt og næringsstoffer reduceres, og der lagres affaldsstoffer i cellerne.
Magnetterapi behandlinger er fuldstændig smertefri og giver ingen bivirkninger eller anden form for ubehag – tværtimod føler de fleste patienter en behagelig varme i det behandlede område, på grund af den forøgede blodcirkulation behandlingen medfører. Metoden kan kombineres med andre terapi former og medicinsk behandling
Magnetterapi virker primært ved at styrke kroppens egne funktioner og kan blandt andet anvendes mod:
- smerter og betændelsestilstande
- dårligt blodomløb
- hovedpine/migræne
- muskelinfiltrationer
- nervelidelser
- idrætsskader
Det er altid vigtigt at søge læge ved sygdom. Magnetterapi kan anvendes som et supplement, og en nedtrapning af medicin bør ske i samråd med egen læge. Magnetbehandling kan ikke erstatte lægeordineret medicin, men den kan medvirke til at lindre og mindske brugen af smertestillende medicin.
Magnetterapi bør ikke anvendes af gravide og folk med pace-maker eller insulinpumpe.
Når man behandler med magnetterapi, arbejder man med tre forskellige slags magnetfelter:
- det naturlige jordmagnetfelt
- det usunde magnetfelt fra fjernsyn, mobiltelefoner, radiosignaler og skærme
- det terapeutiske magnetfelt, der er udviklet af læger og forskere (magnetterapi)
Når patienten har fået stillet sin diagnose af terapeuten, og der ikke er nogle kontraindignationer (sygdomme og andre behandlinger, der ikke må være tilstede sammen med magnetterapien), placeres klienten på en stol eller briks ved apparatet. Når behandlingen er påbegyndt, er det ikke nødvendigt, at terapeuten er tilstede.
Det menes, at når blodet passerer under en magnet eller et magnetarmbånd, vil blodlegemerne blive positivt ladet, så de frastøder hinanden og væggene i blodårerne, som også er positivt ladet. Det betyder, at der ikke dannes klumper af blodlegemer, og derved strømmer blodet meget bedre gennem kroppen, som forbedre ilttilførslen og modvirker blodpropper.
Folk der får magnetterapi oplever også, at deres blodkar udvider sig, så de får et bedre kredsløb. Målinger har vist, at hastigheden kan øges op til 4 gange.
Nogle klienter mærker ofte, at hænder og fødder bliver varme. Dette skyldes, at blodstrøms- og stofskiftehastigheden øges. Ved øget stofskifte og kredsløb udskilles affaldsstofferne i mere koncentrerede mængde.
Elektroterapi
Muskel- og opstramningsbehandling med elektroterapi har været anvendt og anerkendt i mere end 100 år, og kendes ofte under TENS, og betragtes verden over som en effektiv behandlingsmetode til behandling af forskellige smertebehandlinger og muskelrelaterede sygdomme. TENS står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Dette betyder derfor at smertelindringen sker ved at stimulere nerverne. Det sker altså uden brug af medicin.
Man kan ofte komme ud i et forhøjet forbrug af smertestillende medikamenter og andet medicin, hvis man har smerter i muskler og led. Det er en fin ide at tage smertestillende medicin i en kort periode og på den måde lindre sine smerter. Men det er derimod slet ikke sundt at have et konstant behov for smertestillende medicin eller måske ligefrem at være afhængig af smertestillende medicin. Et TENS apparat kan være med til at sænke dette medicinforbrug og hjælpe dig til et liv uden smerter. TENS har vist sig effektiv til at reducere smerteintensitet ved akutte og kroniske smerter i muskler og led. Samt smerter efter operationer.
I 1970’erne og 80’erne var TENS og elterapi en vigtig del af den fysioterapeutiske smertebehandling, men dårlige studier og en manglende viden om blandt andet dosis-respons betød, at man fravalgte behandlingsformen til fordel for mere aktive behandlingsmetoder. Men nye studier viser, at der er effekt af TENS og elterapi på smerte. Antallet af publikationer er mangedoblet de senere år og mange af disse studier er af høj kvalitet. Og jeg tvivler på at vi havde modtaget undervisning i dette, på fysioterapistudiet i 2020 hvis ikke det virker!
Med TENS har vi et alternativ til smertestillende medicin, som er uden bivirkninger, og det er relevant i dag, hvor mange patienter har problemer med polyfarmaci (samtidig brug af flere lægemidler). TENS og elterapi skal ikke erstatte for eksempel øvelser og manuel behandling, men skal bruges til at give patienterne en hurtigere smertelindring og få dem hurtigere i gang med træningen. Behandlingsformen er let at gå til og kan kombineres med øvrige fysioterapeutiske behandling.
Fremgangsmåden er ganske simpel. Ved hjælp af elektrodeplader der fastsættes på huden, sendes svag strøm impulser til musklernes “nervetråde”, disse impulser fremkalder en rytmisk veksling mellem sammentrækning og afslapning.
Denne veksling fungerer ligesom kraftig motion, dog uden at belaste en svag struktur. Hermed løsnes de generende ophobninger af affaldsstoffer, samtidig med at musklen genoptrænes.
Husk altid at snakke med din egen læge hvis du har tvivlsspørgsmål omkring hvilke behandlinger er rigtige for dig, eller om dit smertestillende medicinforbrug.